Kom og få ny og praktisk viden om, hvordan forældre, lærere og andre kan gøre børnene robuste til at klare små og store udfordringer. Mødet for forældre, lærere og pædagoger holdes på Søndervangskolen på mandag den 7. marts kl. 19-21.
Lederen af Aarhus Kommunes Videncenter for Sundhed og Trivsel, Poul Lundgaard Bak, kommer med oplæg, og han har en DVD med til alle deltagere.
Om emnet fortæller han på forhånd:
"Børn er forskellige. Nogle ser ud til at kunne klare det meste, andre har brug for vejledning og hjælp. Hvordan støtter vi bedst vores børn i at blive robuste, så de kan klare de små og store udfordringer, som de møder i livet? Få ny og spændende praktisk viden om tanker, følelser og hjernen i en form, der kan bruges i hverdagen og kan forebugge konflikter og stress i en turbulent hverdag. Det er viden, som også har betydning for, hvordan vores børn lærer.
Deltagerne får en DVD samt en mappe med materiale og redskaber, der kan
bruges i hverdagens samvær med børnene. "
Man melder sig til arrangementet via kontaktlæreren (forældre) eller skolens kontor.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.