Hvis du har lyst til at sætte farver på området i år og høre mere om ideerne, så inviterer ad hoc-gruppen til havedag i svinget på Gudrunsvej den 1. maj kl. 14-17.
 
Kært barn har mange navne, siger en talemåde. Lige nu kaldes sansehaven også for Gelleruphaven – men uanset navnet så er det dejligt grønt område i svinget på Gudrunsvej. Det er der, hvor International Kvindeforening tidligere holdt til.

En gruppe under Samvirket for Gellerup og Toveshøj har arbejdet med haveideer gennem flere år. Der har været møder med mange mennesker, og det begynder at tage form.
På havedagen kan du bl.a. hjælpe med anlæggelse af blomster- og køkkenbede. Undervejs byder ad hoc-gruppen på kaffe, te og brød.
Det er ikke nødvendigt at melde sig til, og man kan hjælpe til, så længe man kan. Børn er velkomne sammen med voksne. Hvis du vil give en hånd med, så kom i arbejdstøj, og husk handsker.
 
Yderligere oplysninger kan fås hos Elin Kyhl Svendsen, mobil 22948896 og hos Helle Hansen 29208978

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.