I dag benytter 800 unge sig af kommunens gratis fritidspas. En stor del af disse unge bor i Gellerup og Toveshøj. Fritidspasset er et tilbud til udsatte børn, som ikke går til aktiviteter i fritiden, fordi deres forældre simpelthen ikke har råd til at sende dem afsted.

Desværre ser det ud til, at tilbuddet udløber ved årsskiftet, da Socialministeriet har afvist at give en ny bevilling.

Aarhus Kommune håber dog på, at ministeriet vil gå med til at overføre de resterende penge fra den gamle bevilling, så det er muligt at forlænge tilbuddet om fritidspas til de børn.
Kritik af kommunen
Det Boligsociale Fællessekretariat kritiserer kommunen for ikke at være opsøgende og vejledende nok over for fattige familier omkring muligheden for et gratis fritidspas.

Afslaget fra Socialministeriet er netop begrundet med, at fritidsvejledningen ikke er beskrevet i dybden.

Forlænger Socialministeriet ikke tilbuddet, vil det betyde, at fattige børn fra Gellerup og Toveshøj ikke længere har mulighed for at gå til ret meget i fritiden.

Et aktivt fritidsliv er med til at øge børns selvtillid og fremmer deres personlige og sociale kompetencer.  Aktive børn har samtidig bedre muligheder for at klare sig i uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet.

For få unge er aktive i fritiden
Det Boligsociale Fællessekretariat har netop undersøgt børn og unges foreningsdeltagelse i fire udsatte boligområder. Undersøgelsen viser, at deltagelsen er begrænset, og derfor er der endnu mere brug for gratis fritidspas i udsatte boligområder.

”Vores undersøgelse afslører, at der er flere årsager til den lave foreningstilknytning – dels er der få lokale tilbud til de mange børn og unge i områderne, og dels har foreningerne svært ved at fastholde dem,” fortæller Jens Møller fra Fællessekretariatet.

Flere ressourcer til lokale foreninger
Fællessekretariatet synes, at der burde være ekstra ressourcer til rådighed til foreninger i de udsatte områder som Gellerup, ligesom der er til skoler og institutioner. Som tingene er nu, må de klare sig på lige fod med foreninger i ressourcestærke områder.

”Vi ved, at foreningernes problem ofte er, at de frivillige trænere ikke kan styre både fodboldtræningen og ungerne. Derfor er der brug for at tænke i alternative samarbejdsformer. Det kan være som eksemplet med bokseklubben i Herredsvang, hvor blandt andet de boligsociale medarbejdere bliver tænkt ind i aktiviteterne, men det kan også være pædagoger og lærere fra områderne, som i forvejen kender børnene og deres familier, som bliver lønnet for at deltage i foreningsaktiviteterne efter skoletid,” siger Jens Møller.