Gellerup Højskole inviterer familier i Gellerup på bustur til Energimuseet ved Tange den 26. juni. Højskolen har en naturvidenskabelig profil, og besøget passer godt ind her. 
Janne Grøntved fra højskolen fortæller, at der også er tid til at nyde naturen ved Gudenåen – og altså opleve museets mange spændende maskiner.
"Kom og hør sjove fortællinger om, hvordan Danmarks største kunstige sø blev til, gør hårrejsende erfaringer med lyn og højspænding og eksperimenter med vand og solenergi," lokker hun.
På museet kan man grille en pølse med solen, man kan få lynet til at slå ned få meter fra dig, og man kan lave strøm med fødderne. Blandt meget andet.
Det er gratis at deltage i dagen, og tilmeldingen sker efter først til mølle-princippet. Gellerup Højskole giver formiddagskaffe. Deltagerne skal selv medbringe forfriskninger, kød til
grillen osv.

Tilmelding til Janne Grøntved på janne@gelleruphojskole.dk eller på tlf.nr. 22 82 40 07.

Dagens program 26. juni:
9.15 Vi mødes ved parkeringspladsen på Lottesvej.
9.30 Afgang. Bussen kører præcis kl. 9.30!
10.30 Formiddagskaffe ved Energimuseet.
11.00 Workshop / opdagelsesløb / fri udforskning af stedet.
12.30 Pause med tid til forfriskning.
13.00 Workshop / opdagelsesløb / fri udforskning af stedet.
15.30 Grill og hygge ved picnichytten.
17.00 Afgang.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.