Ca 300 børn og deres forældre var mødt op til Skt. Hans-aften ved Laden på Toveshøj. Og heldigvis dryppede det kun lidt fra himlen.
Det var første gang Toveshøj og Gellerupparken holdt Skt. Hans-aftens sammen på Toveshøj, og man kan godt betragte det som en succes.
Båltaleren var Gitte Krogh, som er centerleder for Familiekontoret. Hun gav beboerne en opsang og sagde, at selvom man er arbejdsløs, er man ikke hjælpeløs og opfordrede derefter beboerne til at komme ud og hjælpe andre f.eks ved frivilligt arbejde.
Efter hendes tale kom aftenens højdepunkt, nemlig snobrød og juice til børnene. De stod pænt i kø og lavede derefter snobrød ved bålet. 
Ca. kl. 23. blev der pakket sammen, og alle bevægede sig hjem med lugten af bålet i tøjet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.