En masse skolebørn og AGF-svømmere skulle være startet sæsonen på Søndervangskolen allerede i august. De tager Søndervangskolens ny-renoverede svømmehal i brug, men håndværkerne er knapt færdige, så starten er udsat til 5. september.
Det er en større renovering for 10. mio. kr., der er ved at være færdig. Omklædningsrummene er blevet renoveret, og der er kommet opbevaringsskabe og sauna. Derudover har svømmehallen fået nyt vandbehandlingsanlæg, således at der ikke længere er frit klor i vandet, samt et nyt ventilationssystem.
Det har dog været en forkert leverance af filter til vandbehandlingsanlægget, og det er skyld i forsinkelsen. Det bliver leveret i starten af september, og så skulle man være klar til at svømme.
AGF-svømmerne skriver om det på deres hjemmeside, og i AGFs medlemsservice siger Line Vittrup til vibysyd.dk, at der er tilmeldt 68 svømmere på Søndervangskolen.
"Det er ærgerligt med forsinkelsen, men svømmerne bliver kompenseret for tre gange svømning."

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.