Lørdag mellem kl. 14 og 17 kan du gå i Gelleruphaven og deltage i efterårs-opgaverne. Haven ligger i svinget på Gudrunsvej.
"På lørdag vil vi bl.a. fjerne græs og vende jord, plante hindbær og ribs og sætte et par højbede op. Der er også opgaver med lugning i de eksisterende bede, klipning af kanter og indsamling af affald," siger pfrojektleder på haven, Elin Kyhl Svendsen.
Undervejs byder havegruppen på kaffe, te og brød. Det er ikke nødvendigt at melde sig til, og man kan arbejde, så længe man nu kan. Børn er velkomne sammen med voksne.
Husk arbejdstøj og handsker. Man må dog også komme uden, hvis det mest handler om at høre om, hvad haven er for en ting.