Gid man var med i Fritidspatruljen i Gellerup og Toveshøj! På  torsdag den 13. oktober får børnene nemlig besøg af en af Danmarks kendteste musikere inden for World Music, Karen Mukupa. 
Hun tager en snak med børnene kl. 17, inden hun torsdag aften går på scenen i Vestergade 58.
Karen Mukupa er indtil torsdag i  Zambia for at lave optagelser til DR2 og kommer direkte derfra til Gellerup-Toveshøj for at mødes med Fritidspatruljens børn. Karen er vant til at snakke med børn og unge – og hun glæder sig til at fortællle om sit liv, sin baggrund og det at være sangerinde i et land som Dannmark.
Karen Mukupa er unik på den danske musikscene – inden for genren World Music. Hun spillede og sang meget sammen med den nu afdøde Natasja. Hun har også været tv-vært og udgivet bøger, blandt andet en bog om Natasja.
Hør sange med hende på Youtube