Lige nu koncentrerer Gellerupscenen sig om at skabe en flot premiere-forestilling i aften torsdag. Fra i aften og frem til jul spiller Dyrene i Hakkebakkeskoven. Først efter premieren begynder teatret at lægge planer for den videre færd efter 2012, hvor det kommunale tilskud forsvinder.
Dyrene i Hakkebakkesloven er skabt af Thorbjørn Egner, som har givet skovens dyr meget menneskelige træk, både i udseende og i karakter.

Mange af problemerne, blandt Dyrene i Hakkebakkeskoven, kender vi godt fra den virkelige verden, og ligesom hos os, vil dyrene også gerne leve sammen i fred og fordragelighed.

For som Morten Skovmus siger: “Man kunne have det så godt i skoven, hvis alle var venner, og de store lod de små være i fred. Så kunne de store hjælpe de små, og de små kunne hjælpe de store, for der er meget, de små kan, som de store ikke kan”.

Hos dyrene lykkes det faktisk at lære at leve sammen og respektere hinanden, selv om både Mikkel Ræv og Klatremus lige må vænne sig til de nye tider.

Dyrene i Hakkebakkeskoven” er en hyggelig og sjov forestilling for hele familien fra 4 år og opefter.

Forestillingen starter klo. 19 og varer ca. to timer inkl. pause.
Måske sidste store opsætning
Gellerupscenen har tidligere sagt til gellerup.nu, at teatret ikke har tænkt sig at lukke 1. januar 2012. Men der skal reorganiseres kraftigt, og teatret må flytte., da den ikke har råd til at betale næsten en million årligt i husleje til kommunen længere.
Til JP Århus siger pressechef Lisbeth Lautrup i dag, at "Dyrene i Hakkebakkeskoven" sandsynligvis bliver den sidste store opsætning.
www.gellerupscenen.dk