Det gamle sagnomspundne livets træ Yggdrasil er også navnet på et beboerhus midt i Gellerup. Det har sine rødder tilbage til 1995 og omslutter som et kærligt træ flere psykisk udsatte sjæle i det kreative værksted.

Her spirer kreativiteten frem hver torsdag kl. 11 i samvær og glæde. Farvede pensler påføres lærreder i blomstrende motiver til en lokkende duft af kaffe og brød.

”Her taler vi ikke om sygdom,” fortæller Katrine Folke, førtidspensionist på 34, som bl.a. har arbejdet indenfor psykiatrien. Katrine arbejder ni timer om ugen og er uundværlig for brugerne af malerklubben.

”Vi taler om verden og tager gas på hinanden,” smiler hun, mens hun skærer brød.

Turkan Mahmoud, 38 år, er i gang med et maleri og finder det givende at deltage i fællesskbet. Hun og de øvrige mener alle, at kreativiteten abstraherer fra hverdagen –  maleklubben giver brugerne en positiv hverdag med samvær, hygge og plads til forståelse.

Dette bekræfter Mia Hansen fa Åbyhøj, som har været en fast bruger af stedet gennem to år. ”Man kan være sig selv, uanset om man har det godt eller skidt, og det er fedt, at man kan få afbræk fra hverdagen,” fortæller hun. ”Før sad jeg hjemme og havde intet at give mig til, men nu møder jeg nye mennesker,” forklarer hun. Mia havde ikke rigtig malet før, men kommer mest for hyggens og omsorgens skyld.

Vi mangler nærhed i samfundet
”I samfundet og familien passer vi ikke rigtigt på hinanden, man mangler nærhed, og systemet er ikke nærværende,” fortæller Katrine, som har erfaringer med at blive skubbet rundt i systemet. ”Her ser vi det som en ressource, at man har været ned og skrabe bunden.”
En anonym tyrkisk dame i 30’erne maler koncentreret smukke blomstermotiver, og hun kunne godt tænke sig at udstille sin kunst. ”Jeg har masser af malerier,” fortæller hun og fortsætter: ”Jeg blev grebet af det for ni år siden, og har fortsat malet.”

Højt humør
Her er humøret højt, og stemningen er gribende:

”Jeg kommer ikke næste gang,” ytrer en anonym arabisk mand i 30’erne henkastet.

”Det er godt!” ler alle prompte i kor, og latteren flyder ud i lokalet.
Straks kommenterer Mia hurtigt: ”Så kommer jeg i hvert fald!” ler hun.

Den arabiske mand siger noget indforstået på sit modersmål, og lynhurtigt igen kommenteres det: ”Det passer ikke!”, og sådan fortsætter humoren.

Yggdrasil lever op til sit navn, her er der ganske bestemt plads til forskelligheder, her er liv og her er spirende glæde.