Ved dialogmødet i Foreningernes Hus var omkring 100 deltagere mødt op for at høre ekspertpanelets oplæg om sharia og dansk lov. Panelet satte fokus på sameksistens og konflikt i det multikulturelle område. Pebernødder, klementiner, kaffe og cola sørgede for de basale behov.
Konflikt eller sameksistens
Ordstyrer og journalist Malene Fenger Grøndahl spurgte panelet, om der findes et parallelsamfund i Gellerup, hvor dansk ret og lov ikke hersker? Eller kombinerer man andre former for skrevne og uskrevne regler fra forskellige kulturer og islamisk sharia?
Imam og præst sætter rammen
Imam Abdul Wahid Pedersens budskab var: ”Kristne og muslimer tilbeder en gud, og det udtrykker enighed. Og i islam stræber vi efter retfærdighed.”
Præst Niels Hvids budskab var: ”Respekt og dialog præger forholdet mellem muslimer og kristne. Ifølge Biblen skal vi efterleve øvrigheden og udvise kærlighed til næsten, hvilket kan give en konflikt. Som præst skal jeg efterleve begge dele, og det kan ikke altid forenes.”
Ekspertpaneltets budskaber
Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fortalte om to slags love. En præceptiv lov er ufravigelig, og den bruger man for eksempel ved drab. Her kan de involverede parter ikke forhandle. Det kan man ved en deklarativ lov, der kun træder i kraft, hvis de involverede ikke selv kan finde en løsning på for eksempelvis skilsmisse.
Politikommissær Jens Espensen sagde: ”Politiet skal hjælpe dem, der er i området. Vores arbejdsmetode er at snakke med beboerne i området: fodboldklub, præster, imamer og unge i området. Det udnytter politiet i dialog og samarbejde, og det skal ikke forveksles med svaghed. Vi sætter grænser. Men hvis sund fornuft kan løse en konflikt, bruger vi den metode. Vi er også underlagt juraen. Derfor er hurtighed og konsekvens målet, hvis vi skal dømme nogen.”
Retshjælpen hjælper
Rabih Azad-Ahmad, viceborgmester og juridisk vejleder gav eksempler fra de 5000 henvendelser om året i retshjælpen. ”Vi har henvendelser om både bolig, ægteskab, gæld med mere. Vi sender henvendelser videre til dem, der kan hjælpe.”
Imam Abdul Wahid Pedersen sagde, at mægling har stor betydning i hans arbejde, fordi forskellige kulturer har forskellige normer og regler. ”Men vi er underlagt dansk lovgivning,” siger han.
Til sidst besvarede panelet spørgsmål fra publikum om livsanskuelse: mand-kvinde, familie-samfund og identitet med mere. Eksperterne var enige om, at et godt naboskab var vigtigt. Det gælder i muslimsk adfærd, at troværdighed er vigtig.
Tidligere dialogmøder:
- 3. oktober: Børneliv i Aarhus Vest
- 15. november: Verden set fra Aarhus Vest – unges perspektiver
- 6. december: Lov og Ret i Aarhus Ves