En lille historie om, hvorfor og hvordan man i Danmark fejrer jul.
Julen er den kristne fejring af Jesu fødsel. Ved midten af 300-tallet begyndte de kristne i Rom at fejre Jesu fødsel 25. december.

Fra slutningen af 600-tallet kendes advent som forberedelse til jul. I den vestlige kirke kom adventstiden herefter til at betegne begyndelsen på kirkeåret med påske og pinse som de øvrige store højtider.

Juleaften var i katolsk tid en vigilie, dvs. en vågeaften. Man skulle holde sig vågen, så man kunne komme i kirke ved midnat og overvære kristmessen. I de nordiske lande skiftede aftenen imidlertid fuldstændig karakter efter Reformationen: Juleaften blev nu julens ubestridte højdepunkt, med juletræ, julegaver, julenisser og julemænd.
Juleaften (24. december) er aftenen før juledag. Dagen kaldes også Lillejuledag eller Juleaftensdag.

Traditionerne for juleaften
Mange danske familier har traditioner for juleaften. De mest udbredte er at:

– Spise stegt and, kalkun, gås eller flæskesteg, evt. kombineret med medisterpølse og/eller grønlangkål.

– Spise risalamande med varm kirsebærsovs til dessert eller risengrød med kanel, som både kan spises som forret og som dessert og i den forbindelse uddele en mandelgave til den heldige finder af mandlen.
 
– Danse omkring et pyntet juletræ, mens der synges julesalmer og julesange.
Dele gaver ud, som har ligget under juletræet.

25. december er 1. juledag, og 26. december er 2. juledag. De er begge helligdage.