Mad er fantastisk til at forbinde mennesker. Vejret kan man også altid snakke om – men maden har mere i sig end bare ”Sikke da et dårligt vejr, hwa!” Maden gør folk til venner, og den inspirerer til nye oplevelser.
Nahed El Baba og Saoussane El Abbas fra Gellerup mødte hinanden omkring maden, og siden har de to kvinder været nære veninder – og laver mad sammen flere gange om ugen.
Arabisk morgenmad
Vi møder dem i Beboerhuset Yggdrasil, som næsten er deres andet hjem. For tiden er de flere gange om ugen, end de plejer, fordi hver tirsdag og torsdag er de på kursus som bydelsmødre. Her står de for morgenmad og spændende anretninger.
”Så laver vi arabisk morgenmad, det er for eksempel hummus, brune bønner, grønsager, radiser, forårsløg og mynte,” fortæller Saoussane, og hun nævner en anden delikatesse: auberginer, som har ligget op til et år i olie, chili og hvidløg. Det går også fint som morgenmad!
En vigtig ret: Musakhan
Palæstinenseren Saoussane kom til Danmark i 1990, libaneseren Nahed kom i 1998. De mødte hinanden i Yggdrasil til et arrangement, hvor deltagerne kom med mad, og det var starten på et venskab, som ikke kun handler om mad.
”Vi kender hinanden rigtig godt, og når vi er på ferie med familien, rejser vi også sammen,” siger de.
De laver mad forskellige steder ved arrangementer, både på LærDansk-centret, Arabisk-Dansk Kulturhus, Livsværkstederne og Yggdrasil.
Laver kun mad som frivillige
Saoussane fører ordet i dette interview, da hendes dansk er lidt bedre. Men Nahed siger:
”Jeg har lært meget dansk ved at lave mad og mødre andre mennesker ved arrangementerne.”
Frikadeller skal smage stærkere
Har I så også taget noget til jer fra den danske madkultur?
”Det første, jeg spiste, var oksekødsfrikadeller, og jeg kunne ikke lide dem i starten. Nu kan jeg godt, men det er fordi jeg selv laver dem og gør dem stærkere,” siger Saoussane. Hun bruger et stort drys fra det arabiske 7-krydderi, som har syv til ni forskellige krydderier.
Opskrifter
- Find opskriver på mange retter i
- Søg i www.dk-kogebogen.dk med ”Udvidet søgning” og vælg land.
- Eller www.maduniverset.dk Vælg Land i ”Madopskrifter”