Op mod 100 ventes at troppe op, når Samvirket i Gellerup og Toveshøj holder årsmøde tirsdag kl. 16.30 i Foreningernes Hus.
Denne dag sætter Gellerup fokus på foreningslivet. Der er blandt andet en forenings- og netværksbasar, hvor områdets aktive og ildsjæle viser frem, hvad de laver.
Samvirket i Gellerup og Toveshøj er et lokalt netværk af frivillige ildsjæle, foreningsfolk, kommunale institutioner og ansatte samt politi og boligforening, som året igennem mødes til kvartalsmøder, hvor forskellige temaer er på dagsorden.
Samvirkets Årsmøde er mere en slags festdag, hvor alle mand bliver kaldt af huse for sammen at være med til at skabe en stor fælles event, som skal give området et boost til at arbejde sammen det kommende år.
Årsmødet er også en festdag, fordi det her afsløres, hvem der skal modtage Samvirkets Pris 2012.
I år er der indstillet 16 kandidater til prisen, hvoraf de fem er blevet nomineret. Årsmødet slutter af med, at prisen overrækkes til vinderen af Samvirkets Pris 2012.
Se programmet i