To nye blev valgt ind i Samvirkets styregruppe, som består af 11 repræsentanter for foreninger, afdelinger, boligforening og kommune.
De to nye er Abdulmalik Farah, Den Somaliske Kultur og Medie-Forening, og Susanne Schmidt Sørensen, beboer og derforuden rådgiver i Folkeinformation. De afløser Troels B. Knudsen, Toveshøj, og Sousanne Elabbas, Perlevennerne og Arabisk Dansk Kulturhus.
Fire genvalgte
Desuden blev disse fire genvalgt: Verner Karkov, Livsværkstederne, Ahmad El-Ahmad, Arabisk Kulturforening og Vejledningscentret, Ilham Mohamed, Toveshøj og Familie Netværk og Lone Hedelund, Gellerup Bibliotek. 
Interessen for at deltage i styregruppen er så stor, at der var kampvalg for at komme ind. Det er styregruppen, som koordinerer fælles initiativer i området – eksempelvis strategien for det kommende fokus på børn og unge i Gellerup.
Bazar for foreninger
Samvirkets årsmøde var også en festlig aften for foreningerne. De fyldte cafeen og gangen i Foreningernes Hus med små udstillinger og snakkede med deltagerne til årsmødet. Denne bazar var en god lejlighed for de mange foreninger og projekter at vise sig frem og skabe interesse for deres arbejde.

www.samvirket.dk 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.