Der foregår så mange spændende ting i Viby Syd, og der er så mange spændende mennesker at skrive om – vil du være med til at skrive dem?

Du kan komme med på et bydels-journalistkursus her i foråret, og det foregår i Viby Syd. Kurset starter fredag den 9. marts og varer ca. 25 timer. Du lærer at skrive en nyhed, et portræt, en reportage – og at tage gode billeder dertil. Du bliver undervist af journalist Birger Agergaard, redaktør på bydelsportalen vibysyd.dk.

Hvis du er aktiv i en forening eller klub, kan du også lære at formidle foreningens historier og lægge gode billeder på foreningens hjemmeside eller Facebook-side.

Skriv til Birger Agergaard på birger@bydele.dk  eller ring 6130 8699 og tilmeld dig – eller hør mere.

Kurset holdes på seks fredage kl. 9-11.30, og desuden en eller to søndage kl. 10-15. Tilmeldingsgebyret er 500 kroner – det svarer til 20 kroner i timen!