Så overlevede Gellerup Højskole endnu et bump på vejen. Den har netop fået tilladelse til at køre fire kursusrækker i år og næste år for de penge, som allerede er bevilget. Det giver luft til samtidig at arbejde på en varig løsning.
Det var ellers et af de hårde bump, der i december var ved at standse de sidste ludobrikker, som højskolens to ansatte havde på brættet.  Juraen og økonomien var på tværs af planerne med at overtage tre blokke på Hejredalskollegiet. Så den plan blev helt opgivet.
Men i stedet for at lade sig slå helt tilbage til start tog højskolen over til Socialministeriet for at høre, om de nuværende satspuljemidler må bruges på at lave kurser i de næste to år – og ikke på starten af en folkehøjskole. Den skulle ellers være fløjtet i gang allerede i januar – med overnattende elever og hvad der ellers hører til en højskole. En højskole må ikke bruge lejede lokaler, men skal eje sine bygninger.
Nu skal vi finde STEDET
Denne varige løsning ligger ikke lige for, men nu er der to år til at finde STEDET i Gellerup og fundraise til det. Forstander Allan Agerbo siger:
"Vi er meget tilfredse med den løsning. Vi kan udbyde fire kursus-projekter med børn og unges dannelse og integration som det klare sigte, og imens vi kan også arbejde på at skabe den fysiske højskole.
Vi skulle gerne finde en løsning integreret i helhedsplanen, og der tales nu om ungdomscamp og uddannelsescenter, og vi vil også gerne være knyttet til det kommende beboerhus. For os må det gerne være en utraditionel løsning, hvor andre eksempelvis kan udnytte, at vi skal have et køkken og en foredragssal. Vi tænker meget gerne i enheder, der kan flettes sammen," siger forstanderen for den hus-løse højskole. 
To ansatte
Hele efteråret var de tre til at skubbe højskolen i gang, og her var Rasmus Rysgaard ansat et halvt år. Fra nu består den faste stab af forstander Allan Agerbo og kursuskoordinator Janne Grøntved Larsen.