Heller ikke i denne vinterferie kan børnene få lov at sige "Jeg keder mig" – før forældrene verfer dem over i Globus1. For der er igen "Fed Ferie" på programmet hele ugen, og man behøver ikke være sportsfanatiker for at more sig. Der er ALT at give sig til.
Er man til robotter og affald (altså affald som ikke er ulækkert), så kan man kombinere de to ting til affaldsrobotter. Gellerups eksperter ud i affald, Meyerne, hjælper. 
For unger, der vil slappe musklerne helt af, undtagen lattermusklerne, er der filmene Møgunger og Mona Lisa Smile. Teater er der faktisk også.
Men altså – ingen fed ferie uden lidt motion, vel? Det er der så mange muligheder for i løbet ugen, at artiklen her ville ramme gulvet, hvis det hele skulle med.
Streethåndbold, streetfodbold. volleyball, zumba, fitness, bliv selv ved! Torsdag og fredag holdes den obligatoriske og ventede "Gellerup Cup" – har du meldt dig i Klubberne i Gellerup?
Se hele programmet her