Gellerup Museum og danmarkshistorien.dk optog for snart et år siden tre små film om Gellerup. De er nu endelig klar!
Den tidligere museumsinspektør på Gellerup Museum, Doron Haahr, er vært i udsendelserne og fortæller om en af Danmarkshistoriens største byudviklingsprojekter. Da byggeriet af Gellerupparken var mest intens, blev der færdiggjort tre lejligheder – om dagen.
Den første film handler om udviklingen i det industrialiserede Aarhus fra slutningen af 1800-tallet og frem.Emnet er altså ikke Gellerup, men baggrunden for, at der skal bygges nye gode lejligheder uden for byden. 
Den anden film handler om Gellerup og områdets historie – der er blandt andet scener fra museet.
Den tredje og sidste film er et interview med Svend Erik og Inga Sørensen, der har boet i Gellerup siden området blev bygget. De er vidner til de sidste 40 års lokalhistorie.  
Svend Erik og Inga Sørensen er særdeles tilfredse med at bo i Gellerup. De kan følge årstidernes gang, se træerne springe ud, kan let komme ind til byen med bus, for de går ofte – indtil videre da!" bemærker Inga Sørensen om busomlægningerne. Og Svend Erik er også tilfreds med livet.
"Skal jeg ønske noget, så ville jeg gerne bo øverst oppe i en af de højhuse dér – for der er en fabelagtig udsigt deroppefra!"
www.danmarkshistorien.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.