Valget af uddannelse er et af de vigtigste valg, man træffer i livet. Derfor holder den somaliske ungdomsforening Daryeel Aarhus (midsom) uddannelsesmesse i Foreningernes Hus lørdag d. 12. maj.
Messen er en mulighed for dem, som snart afslutter folkeskolen, en gymnasial uddannelse eller snart skal søge en ungdoms- eller videregående uddannelse.
På uddannelsesmessen kan man få overblik og information omkring de forskellige studier.
En lang række studerende fra landets universiteter og ungdomsuddannelser vil være til rådighed til enhver, der har brug for råd og vejledning. De kan også fortælle om, hvordan de forskellige uddannelser er, og hvordan man bliver optaget.
Vejlederne vil være studerende, da det er ”ung til ung” vejledning, og de kommer fra mange forskellige uddannelser.
Så hvis man er i tvivl om, hvilken studieretning man skal gå, har brug for noget information eller bare generelt er forvirret over uddannelsessystemet, så skal man møde op i Foreningernes Hus d. 12. maj kl. 14.00-18.00.
www.midsom.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.