Da jeg tog til Serbien for at være valgobservatør, vidste jeg ikke helt hvad jeg gik ind til. Men jeg kom tilbage meget klogere på, hvordan demokratiet fungerer, både i Danmark og Serbien.
Da der i september var folketingsvalg i Danmark, gik jeg pænt ned i Globus1 med mit valgkort for at stemme. Jeg viste bare kortet og fik udleveret min stemmeseddel, hvorefter jeg gik ind stemmeboksen, træk et forhæng for og afgav min stemme. Alt foregik privat, uden nogen der snakkede til mig eller gik med mig ind i stemmeboksen.
Sådan foregik det slet ikke til valget i Serbien den 6. maj. Når man ankom i stemmelokalet, blev man først overrasket over antallet af valgtilforordnede, der er til stede. Man skulle igennem mange ”kontrolposter”, inden man kunne komme til at stemme.
Hvor man i Danmark går ind bag et forhæng hver for sig, foregår det i Serbien noget anderledes. Her blev jeg og den anden danske valgobservatør eget overraskede da vi så ”stemmeboksene”. Her bestod stemmeboksen af nogle papstykker, som opdelte et bord i fire. Her kunne man se, hvad sidemanden stemte på, og alle andre der stod og ventede, kunne også blive indviet i alle krydser, der blev sat. Var det ikke nok, så kunne man også invitere hele sin familie med til at diskutere, hvor krydset skulle sættes.
Da jeg stemte i Globus1, overværede jeg, at et ældre ægtepar af anden etnisk herkomst end dansk var på vej ind i stemmeboksen sammen, men blev stoppet af en valgtilforordnet. Det skete ikke i Serbien.
"Vi er et fattigt land"
Danica, den ene serbiske valgobservatør, kunne ikke se et problem med, at valgboksene ikke indbød til privatliv. ”Vi er et fattigt land og har ikke råd til forhæng,” sagde hun lidt opgivende.  
Her i Danmark stoler vi åbenbart på hinanden, og skal ikke vise ID, når vi får udleveret stemmesedlerne.  Det er dejligt, at vi i Danmark værdsætter demokratiet og tager del i det. Det var der kun ca. 50 procent af serberne der gjorde.