Det næste hold bydelsmødre i Gellerup starter om en god måneds tid. Lige før sommerferien fik det første hold bydelsmødre flotte diplomer, og tirsdag den 11. september starter det næste hold så.
En bydelsmor er rollemodel for beboere Gellerup/Toveshøj. Hun fortæller beboerne i Gellerup/Toveshøj om de forskellige tilbud, der findes her. Hun ved noget om rettigheder og pligter, børneopdragelse, sundhed, skole og fritid. Hun er en ambassadør for Gellerup/Toveshøj.
Når du er uddannet bydelsmor, har du kendskab til Aarhus Kommune, det danske demokrati, traditioner i Gellerup/Toveshøj, foreninger både for børn og voksne og meget mere.
Tilmelding senest 8. september
Den første mødedag er: Tirsdag den 11. september 2012 kl. 10. Mødestedet er: Café Perlen, Beboerhuset Yggdrasil, Dortesvej 35A. Du skal tilmelde dig senest 8. september på Gellerup Bibliotek, ved at ringe til biblioteket på telefon 89409640 eller pr. mail til Lone Hedelund på llh@aarhus.dk.
Lone Hedelund fortæller, at kursisterne mødes hver tirsdag og fredag formiddag fra 10.00-12.30 indtil en gang i december.
Kvinderne er også velkommen til kun at komme nogle gange, men så modtager de ikke et diplom.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.