Bor du i Gellerup-Toveshøj? Så er du målgruppen for Den gamle By’s nye projekt ”Fortæl din historie”.
Det er den 34-årige antropolog Danielle Guldmann Sekwati, der på vegne af Den Gamle By varetager projektet, og hun tager imod i Gellerup Museum til denne samtale.
Hvad tænkte du, da du fik jobbet?
”At det er en spændende ny måde at lave museum på. Normalt er det museet, der fastsætter rammerne, men her involverer vi brugerne. Jeg synes, at det er spændende at give helt almindelige mennesker i Gellerup en stemme,” fortæller Danielle Guldmann Sekwati, der også kan berette om folks imødekommenhed over for hende, når hun færdes rundt om i Gellerup.
”Jeg kendte faktisk kun til Gellerup fra mine studier, eller fra når jeg havde været i bazaren. Men jeg er glad for modtagelsen. Mange synes, at projektet er interessant og nogle er blevet overbevist om at deltage,”fortæller Danielle.
Forståelse for området
Danielle Guldmann Sekwati fortæller, at alt som kan illustrere tilværelsen i Gellerup og som kan skabe forståelse for området, er velkomment. Det kan være så forskellige ting som forskellige ting som digte, billeder, postkort, skriftlige beretninger, vielsesattester, registreringsattester eller girokort.
Næste år i september åbner en udstilling sted i Den Gamle By på baggrund af projektet, og Danielle Guldmann Sekwati håber, at udstillingen kan blive afholdt flere steder.
”Udstillingen skal give folk en stolthed over deres livshistorier – stolthed over, at historierne er værd at lytte til. Og så vil vi gerne efterlade et materiale til eftertiden. Hvis vore tipoldebørn åbner arkivet, håber jeg, at det giver en mulighed for at se tilbage på nutidens samfund som enten danskere eller nydanskere,” siger hun.
Dine muligheder
Hvis nu du sidder og synes, at projektet er interessant, men ikke har så stor lyst til at fortælle din egen historie, er der også mulighed for at deltage som medhjælper med indsamling af materiale.
Danielle Guldmann Sekwati leger ligeledes med tanken om at udstyre folk med et kamera med den intention, at der kommer 10-20 billeder fra en enkelt dag ud af det.
På søndag den 4. november holder projektet en fortællersession i stuen på Gellerup Museum. Læs mere i

Du kan kontakte Danielle Guldmann Sekwati på mobil 41850861 eller på email dgs@dengamleby.dk Hun er hver tirsdag kl. 14-17 på Gellerup Museum, Gudrunsvej 16, 6. th. – eller man kan aftale besøg en anden dag.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.