Hvorfor skriver jeg nu sådan en overskrift?
Jo, jeg havde tænkt at skrive en lille beretning om en hyggelig tur på indkøb i Tyskland. Turen begyndte kl. 8.00 om morgenen i lørdags. Omkring 140 beboere havde taget mod tilbuddet om en indkøbstur til Fleggaard i Harrislee, så lidt over otte dampede tre busser af sted syd på fra Viby Syd.
Kl. 10.45 ankom vi til butikken, vi så straks, at den idé var vi bestemt ikke ene om, der holdt mindst 20 andre busser plus p-pladsen fyldt op med personbiler. Ved indgangen til butikken var der rent kaos, alene at tilkæmpe sig en indkøbsvogn var en opgave, og så skal der udfyldes eksporterklæringer, så vi kan undgå at betale pant af de mange dåser vi agter at importere til Danmark.
Inden vi forlod busserne – for at kaste os ind i kampen om øl, sild, marcipan, sodavand, underbukser, brændevin, småkager, skumfiduser forklædt som julemænd og alskens anden lokkemad – annoncerede Karina Quorning to timers kamp om lækkerierne, vi skulle altså befinde os på pladserne i bussen kl. 12.45.
Men…
Det gjorde langt de fleste også – men…

Vi ventede. Kl. 13.15 kom tre ungersvende slentrende, hyggeligt gumlende på diverse fastfood, som de helt åbenlyst havde fået købt mindst en halv time for sent. Og vi ventede. Nogle minutter senere kom tre hyggesnakkende kvinder og satte sig til rette, klar til hjemturen ca. 35 minutter efter det annoncerede tidspunkt. Og vi ventede. Og så endelig 40 minutter for sent kom den sidste undskyldende sig med, at hun ikke havde ur på. Vi var altså klar til at køre hjem ad kl. 13.25.
Det er disse syv menneskers adfærd, jeg kalder respektløs. At man mener, at kunne tillade sig at se stort på, at langt over 100 mennesker er klar, sidder og venter og venter og venter, det er ikke en adfærd, der giver mange point, hvis man vil medvirke til at skabe et godt naboskab mellem beboerne i Viby Syd.