Mange ældre beboere i Gellerup taler ikke dansk. Vi på Gellerup.nu har besluttet at se nærmere på, hvorfor det er sådan.
Med 299 beboere i Gellerup over 65 er det oplagt, at mange af dem kæmper med at lære dansk. Undersøgelser viser, at allerede efter puberteten får man sværere ved at lære et nyt sprog. Staten tilbyder udlændinge med opholdstilladelse tre års gratis undervisning, fra den dag de søger det. Men hvis man kommer til landet som 50- eller 60 årig, så er det sjældent tid nok.
Gellerup.nu har talt med lærer Sonja Boelsmand fra Sprogcentret Lær Dansk. Hun fortæller, at de fleste ældre forlader skolen uden at kunne klare sig sprogmæssigt. Det kommer også an på nationalitet, baggrund, kultur og tidligere skolegang.
”Hvis man kommer fra et krigsramt land og måske er traumatiseret, er det utroligt svært at lære et sprog, når man ikke har ro i sig,” siger Sonja.
Fortid kan hæmme læring
Tidligere skolegang er også en stor faktor. Der er mange, som ikke har været i skole mere end fem år i deres hjemlande, og mange kender overhovet ikke til det romerske alfabet. Oven i det er der hellere ikke undervisning i deres modersprog.
”Det er der simpelthen ikke ressourcre til,” siger Sonja. Fra dag et af foregår det hele på dansk, fordi underviserne ikke taler arabisk, somalisk m.v.
Det at møde op til timerne er også kun en lille del af processen ved at lære dansk, man skal ud og bruge sproget også. Det kan være rigtig svært for mange, da det kræver mod og energi. Det kræver også, at man har etniske dansker og dansktalende omkring sig, hvilket ikke altid er tilfældet.
Sonja Boelsmand, som har arbejdet på Lær Dansk i 30 år, prøver på at udfordre sine elever til at snakke med deres naboer og se dansk fjernsyn for at forbedre deres sprog. Hun mener også, at der er behov for at hjælpe udlændinge med at etablere kontakter med danskere.
Sprogcentret Lærdansk