En person er ramt af et skud i benet, mens flere er kommet til skade i forbindelse med et slagsmål ved Bazar Vest tirsdag eftermiddag. En af de tilskadekomne er ifølge politiet blevet slået med en baseballkølle i nakken.

Det oplyser TV 2 Østjylland, som erfarer, at der ligger et familieopgør bag. To personer fra hver sin familie har angiveligt været i en fejde. Politiet ønsker ikke at forholde sig til, om det var et familieopgør, som kulminerede på stedet.

Tirsdagens skudepisode opstod angiveligt efter en banal konfrontation mellem de to personer nær indkøbscentret Bazar Vest. Slagsmålet udviklede sig siden, efter at andre personer stødte til. En person blev skudt i benet, oplyser politiet. Andre er ramt af slag af baseballkøller.
Ni personer blev anholdt – seks af dem er senere løsladt, mens de tre sidste vil blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag, sigtet for forsøg på manddrab. De er 18, 23 og 26 år gamle.

Efter skudepisoden afspærrede Østjyllands Politi et større område nær Bazar Vest.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.