Pallerammer er blevet meget populære hos haveejerne, for det er rigtig nemt at lave sig nogle overskuelige bede med dem. På fredag den 12. april kan man se, hvordan rammerne er at arbejde med, og hvordan man også kan lave flytbare bede ud af dem og de tilhørende paller.
Verdenshavernes Venner vil lave 20 flytbare bede, som i juni skal ud og pynte forskellige steder i Gellerup og Toveshøj. På fredag bliver de gjort klar til sæsonen. Vi samler bedene, fylder muld i og sår diverse. Det foregår foran beboerhuset Yggdrasil, Dortesvej 35A kl. 12-17.
Har du lyst til at være med i arbejdet, eller vil du høre mere om havemulighederne i området, så er du meget velkommen.
Rent praktisk: Husk arbejdshandsker og tøj der må blive snavset. Vi har adgang til toiletterne i Yggdrasil.
Perlevennerne byder på drikkelse og kage på et tidspunkt undervejs. Bedene bliver til med støtte fra Tuborgs Grønne Fond.
Med forårs-hilsen og på vegne af ad hoc-gruppen og venneforeningen for
Verdenshaverne.
www.verdenshaverne.dk