Far til Far-netværket i Viby Syd lever, men behøver vitamin indsprøjtning i form af flere aktive fædre og større engagement i styringen af de enkelte aktiviteter.
Gnisten til at holde fast i det gode fællesskab ”Far til Far Viby Syd” er i skrivende stund stillet lidt i slumretilstand. Projektet er i live og vil fortsætte, men det har gjort indtryk, at enkelte fædre har valgt at tage pause fra fædre gruppen.
Disse fædre har, og med rette følt, at der var for få fædre til at trække på fælles hammel, og at styringen af de enkelte aktiviteter har manglet, samt at deres indsats ikke er blevet honoreret efter fortjeneste. Det er synd, men forståeligt og helt normalt i nystartede projekter, at der kommer perioder hvor det bliver tid til at stoppe op og ny tænke ideer og aktiviteter.
Hvem, hvad, hvordan, hvor og hvornår er centrale spørgsmål i en sådan selvevaluering.
De nuværende fem fædre og tre nyankomne fædre har besluttet at rebe sejlene og give Far til Far-netværket en saltvandsindsprøjtning, som forhåbentlig kan komme projektet og lokalområdet til gavn.
Håber på dobbelt-op
Fædrene har flere forslag til, hvordan vi kommer styrket ud af den nuværende ”slumre tilstand” og har det mål at få minimum dobbelt så mange fædre til at indgå i gruppen som hidtil.
Altså – Far til Far-netværket lever og vil nu rebe sejlene og hurtigt komme på banen igen med relevante aktiviteter til fædrene og de-res børn. Forhåbentligt vil rigtig mange fædre fra lokalområdet bakke op om dette.
I Far til Far Viby Syds levetid har i alt 10 fædre deltaget i projektet. Udover møder i fædregruppen har der bl.a. været arrangeret ture ud af huse f.eks. fælles tur til Munkholm Zoo, legedag med børn, fisketur, Hamborg tur ligesom besøg fra Mødrehjælpen står på trapperne.
Har du lyst til at være en del af netværket? Så kontakt
Mustafa Jama på telefon 5157 5604 eller Elyas Mohammed på 5046 4806.