”Når jeg går til en konkurrence, tænker jeg, at jeg skal yde mit bedste og vinde. Men det er ikke nemt at vinde i en madlavningskonkurrence, når det er min mor, der er konkurrenten,” sagde en af pigerne ved søndagens konkurrence.

Søndag arrangerede folkedanserafdelingen i Den Aktive Kvindeforening i samarbejde med Samvirket en madlavningskonkurrence mellem piger og deres mødre. 18 piger stod i køkkenet ved klubben på Dortesvej 45 og lavede mad sammen med deres mødre. Der har i alt været 36 mennesker tilstede, der blev fordelt på fire grupper.

Madopskrifter blev fordelt til alle grupper, og alle gik i gang. Resultatet var imponerende: Lækre retter og rigtig glade og stolte mennesker.

Borddæknings gruppen var også rigtig kreativ, der blev sat lys og blomster på de lange borde. Maden blev nydt af alle, og aktiviteten blev afsluttet med at række vinderen en fed præmie. Vinderen blev Marya Mahmoud.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.