Ca. 30 unge mennesker fra Gellerup var mødt op i Foreningernes Hus for at fejre, at de var dimitteret fra en ungdomsuddannelse. Der var både diplomer, roser og chokolade til de glade studenter.

Viceborgmester Rabih Azad-Ahmad, som selv er vokset op i Gellerup og har gået på Langkær gymnasium og HF, holdt den første tale og understregede vigtigheden i at uddanne sig. Fordi uddannelse og arbejde er opskriften på et bedre liv med flere muligheder.
De samme ting var borgmester Jacob Bundsgaard inde på i sin tale. Han beskrev, hvor vigtigt det er at sætte sig et mål og gennemføre det – som de unge i salen har gjort.
Men han understregede også, at en ungdomsuddannelse ikke er nok. Man skal have lidt tid til at tænke over, hvad man skal videreuddanne sig til og så videre med det og nå nye mål. ”Men I har nu taget et vigtigt skridt på vejen,” fremhævede borgmesteren.
Stolt af sine elever
Anders Kjær Østergaard, som er rektor på Langkær Gymnasium og HF var også forbi og fortælle, hvor stolt han er af de af hans elever denne aften, som går på hans skole. Langkær udbyder en international studentereksamen og  samarbejder med skoler over hele verden. Derfor kender han til mangfoldighed og kan prale af, at skolen har 41 nationaliteter. Han sluttede af med at ønske alle tillykke og glædede sig til dimissionen på gymnasiet Kl. 14 fredag.
Diplom og rap
Efter alle talerne får studenterne udleveret et diplom af borgmesteren med fællesbilleder og det officielle er overstået. Dog mangler et vigtigt punkt på dagsordenen, da rapperen Cha-D kommer forbi og giver 3 numre for studenterne og deres forældre.
Derefter er det ved at være slut og nogle unge bliver lidt og snakker sammen, mens de fleste tager hjem til familierne for at fejre det igen.