Jeg er altid den, der åbner munden…

Hvis der kommer en og prikker Susanne Damsgaard fra Søndervangen på skulderen og spørger om hjælp til en aktivitet, så er der gode chancer for, at hun siger ja. Hvis det altså ikke er for sent om aftenen, for hun skal også passe sit arbejde som rengøringschef på Viby Gymnasium, og derfor starter hendes egen dag kl fire.
Hun blev prikket, da et tidligere medlem af afdelingsbestyrelsen gerne ville træde tilbage og blive suppleant, og på den måde kom hun ind i afdelingsbestyrelsen for Søndervangen 1 for snart mange år siden. Her er hun stadig – og hun har netop været med til at få en stor renoveringssag igennem hos beboerne.
”Det er seks års arbejde, der ligger bag den beslutning – og så er det underligt, at der ikke mødte mange op for stemme,” siger hun bramfrit.
Flere bør lade sig prikke
”Ja, jeg er nok altid den, der åbner munden, og så kan det være svært at slippe udenom,” smiler hun. Hun ville ønske, at flere lod sig ”prikke” til at blive frivillig i lokalområdet, for der er så mange beboere, ikke mindst børn, at der er basis for en masse aktiviteter.
Blandt andet vil hun ønske, at forældre til de mindre børn og nydanskerne kommer mere med og laver noget for områdets mange børn.
Det starter med børnene
Selv ville hun ikke kunne undvære at tage del i det fælles arbejde i en bydel. Det startede, da hendes egne børn var små, og den ældste pige begyndte at gå til folkedans på Søndervangskolen.
”Ja, det starter tit med børnene, så der var jeg aktiv i 13 år, indtil der bare ikke var børn nok til folkedans.”
Frivilligt arbejde giver netværk – og indflydelse:
”Det er den nemmeste måde at få sagt sin mening på, hvis man går ind i afdelingsbestyrelsen eller andre aktiviteter,” siger hun.
Der er basis for meget fællesskab i Viby Syd – ikke mindst, hvis en ansøgning om en ny ”Fritidsgården” går igennem Landsbyggefonden, for så bliver der et godt sted at lave arrangementer.
”Så må vi til at prikke nogle flere på skulderen. Ja, det er nok det, der skal til.”