Flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande forhindres ikke i at komme i arbejde, fordi de bor i udsatte områder. Tværtimod kan netværket i de udsatte boligområder være en fordel, når de skal finde et arbejde
Det viser ny forskning, som bygger på 16.000 mandlige flygtninge, der har fået asyl, sammenholdt med de boligområder, de hver især er blevet placeret i
Og hovedkonklusionen er klar: flygtninges sandsynlighed for at få et arbejde er upåvirket af, hvor de bor. Hverken i forhold til job eller indkomst er der en pris at betale for de flygtninge, der bor i et socialt udsat boligområde. 
De, der er bosat i Hellerup eller i Skåde, klarer sig altså lige så godt som eksempelvis flygtninge, bosat i Gellerup. Og det er rigtig vigtigt at få frem, fordi det afkræfter myten om, at udsatte boligområder øger arbejdsløsheden:
”Igennem årene har vi set det som et stort problem, at der sker en koncentration af ikke-vestlige indvandrere i udsatte boligområder, hvor der generelt er stor arbejdsløshed. Men min analyse viser, at det ikke har nogen konsekvens for indvandrere at flytte dertil,” siger lektor ph.d. Anna Piil Dam, Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, der har lavet analysen, til Berlingske.
Netværket betyder mest
Det, der derimod har betydning for sandsynligheden for at komme i arbejde, er netværk.
Men flygtninge har i de første år ikke ret meget at gøre med etniske danskere i deres nabolag. Det skyldes blandt andet, at flygtningene ikke taler sproget, forklarer forsker Anna Piil Damm i undersøgelsen.  
Derfor påvirkes sandsynligheden for at komme i arbejde ikke af, om danske naboer går på arbejde eller ej. Men hvis nabolagets øvrige indvandrere klarer sig godt, så stiger chancerne for selv at komme i arbejde også. Og det gælder ikke kun flygtninge, men også øvrige indvandrere i området:
”Det er lettere at komme i kontakt med andre, som har samme baggrund som en selv. Derfor er det dem, der hjælper en i job – snarere end danske naboer,” siger forskeren til TV2 Østjylland.
Gellerup integrerer
Netværket får altså personer i arbejde. Men det er der, ifølge afdelingsformanden i Gellerupparken, Helle Hansen, ikke noget nyt i.
"Det er dejligt, at der kommer fokus på det, men for os er det jo ikke noget nyt. Allerede i 2008 kom der en rapport, der konkluderede, at Gellerup fungerer som en integrationsmaskine,” siger formanden:
”Folk kommer måske til Gellerup uden nogen indtægt, men de kommer ud her fra med en indtægt. Og det viser bare, at vi allerede kan noget integrationsmæssigt,” fortsætter hun.  
Om undersøgelsen
Analysen er gennemført af lektor ph.d. Anna Piil Dam, Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet i samarbejde med Rockwool Fondens Forskningsenhed. Læs Rockwool Fondens koncentrat af analysen.
Der kan være andre ulemper ved at bo i udsatte boligområder – men det er en anden historie!