Nyvalgt DF-politiker: muslimer bør spredes

Hvem er den nyvalgte byrådspolitiker fra Dansk Folkeparti, og som bor i Gellerup?
Knud N. Mathiesen ligner næsten julemanden, som han kommer ind ad døren: trind, og med et stort, gråt skæg, der matcher lokkerne. Han er slagteruddannet, udlært som 18-årig efter syv års skolegang. Men ryggen værkede, og et efterfølgende job som kok viste sig også at skabe fysiske problemer.
Så han har været sælger af udstyr til klargøring af biler gennem de sidste 15 år, men nu er firmaet lukket. Med sine 60 år på bagen forudser han, at det bliver vanskeligt at finde et nyt job, selvom han har mange erfaringer at trække på. For det er en myte, fremhæver han, at der er stor efterspørgsel efter ”det grå guld”! Og det kommende arbejde i Aarhus Byråd som medlem af Dansk Folkeparti kan han ikke leve af, så han overvejer at gå på efterløn.
Alligevel lever han godt i et parcelhus på Sigridsvej sammen med Inger Hansen. De har gode tyrkiske naboer, betoner han, og der har aldrig været vrøvl med de indvandrere og flygninge, som bor i blokkene i Gellerupparken tæt ved. 
Mærkesag: integrér bedre
Én af hans store mærkesager er imidlertid, at de ikke-etniske danskere med ikke-vestlig baggrund – og specielt muslimerne – skal integreres bedre i det danske samfund.
Konkret kan det ske ved, at der i forbindelse med Helhedsplanen oprettes en produktionsskole og erhvervsuddannelser. Det vil fremme beskæftigelsen og dermed integrationen, mener Knud N. Mathiesen.
I nogle af boligblokkene kunne man endvidere skabe ejerlejligheder, så ressourcestærke mennesker af alle etniciteter kan komme til at præge området i gunstig retning.
Andre ikke-etniske danskere skal spredes ud over hele Aarhus Kommune eller flyttes til ”udkantsdanmark”, fortsætter han. På den måde kan de lettere lære sproget, for de vil være nødsaget til at tale med danskere i stedet for som nu, hvor de udgør en kulturel enhed, der langt hen ad vejen har nok i sig selv.
Han nævner i den forbindelse, at da Nordgårdskolen blev lukket, kom de muslimske børn på skoler med dansk flertal. På den måde lærte de lærte hurtigere sproget.
Danskere i ghettoer
Er det ikke sådan, at når store minoritetsgrupper rejser ud i verden, vil de holde sammen? Danskerne i Argentina, f.eks., kunne jo knap nok tale spansk, selvom det er blevet bedre med tiden!
”Men danskerne har jo også deres familier spredt ud over hele landet, og vi holder jo alligevel kontakten ved lige! I højtiderne som julen, f.eks.!”
Han forklarer ivrigt videre, at Danmark er et lille land, som ikke har råd til kulturel opsplitning.
”Men muslimerne bliver flere og flere og kan komme til at udgøre en trussel mod dansk kultur! Vi får større og større problemer med parallelsamfund og ghettoer, hvor folk gradvist danner deres egne love og regler!”
Og han fortsætter retorisk: ”Hvorfor skal danske børn i børnehaver bøje sig for, at man ikke mere må spise svinekød, fordi der opholder sig muslimske børn samme sted. Og hvorfor har Dansk Supermarked ophævet tørklædeforbuddet! De små, dumme sager kan hurtigt gribe om sig!”
En mur af tavshed
Men er der lovhjemmel til at sende muslimer og andre minoritetsgrupper ud af Gellerupparken?

”Nej, det er der ikke! Og da Thorkild Simonsen blev minister for integration i slutningen af 1990’erne, var der mange af os, der satte vores lid til, at han ville gøre noget ved problemet, men det skete bare ikke. For han løb ind i en mur af tavshed, fortalte han mig. Det var et ømtåleligt emne blandt mange toneangivende politikere.”
De fleste danske folkevalgte er nemlig for blødsødne! Men nu er Yahya Hassan kommet på banen med sine kritiske digte om indvandrermiljøet, så der kommer måske lidt skred i debatten! Hans eksempel er nemlig noget af en øjenåbner, slutter Knud N. Mathiesen.