Vidste du, at der snart kommer en spejdergruppe for piger fra 8 til 17 år i Gellerup?
Randa Radwan bor i Gellerup og vil på frivillig basis sætte en spejdergruppe i gang kun for pigerne. Hun vil samarbejde med Ramallah-spejderne, som Walid Mahmoud står for, og som kun består af drenge. Den nye gruppe skal kaldes Ramallah Pigespejder.
Randa Radwan har selv en gang været spejder, mens hun gik i folkeskolen. Og det har givet hende rigtig gode personlige kvalifikationer. Hun nævner som eksempel, at hun er blevet meget selvstændig, samt at hun kan stå på sine ben i det arbejde hun laver i dag.
Hun vil gerne være en god rollemodel for de piger, som vælger at blive en del af spejdergruppen. Randas egne døtre vil være med i spejdergruppen, ligesom hendes ældste søn er Ramallah-spejder, og det er han glad for.
Trygge rammer for pigerne
Formålet bag spejdergruppen er at skabe trygge rammer for pigerne i Gellerup, samt at lære dem at stå på deres egne ben, når de nu en dag skal ud og søge jobs på arbejdsmarkedet.
"Det er vigtigt at arbejde sammen og være sammen om de forskellige ting, hvor man kommer fra, og uanset hvilken familiebaggrund man har, for i sidste ende er vi alle mennesker og det er det der tæller," pointerer hun.
Velkomne uanset nationalitet
Alle er velkommen til at blive en del spejdergruppen, uanset nationalitet eller anden kulturelbag-grund. Pigespejdergruppen vil være en måde at få samlet pigerne, så de kan lære af hinanden.
For Randa er det vigtigt at prøve sine kræfter af, for at se hvor meget man, som menneske kan klare. "Øvelse gør mester, og det gør ikke noget, at man fejler, for man skal lære af sine fald," siger hun.
Denne gruppe er til for at engagere pigerne i Gellerup og give dem en god ballast og rigtige gode arbejdsmæssige erfaringer. Hvis man er dygtig og udviser en gejst eller passion for nye kreative ideer, kan man senere udnævnes til leder i denne gruppe. Denne egenskab er god at have med i bagagen, hvis man drømmer om en god fremtidig karriere.
Det er gratis
Det er helt gratis at være en del af spejdergruppen, og derudover vil der være op til maks 20 piger på hvert hold. Randa forestiller sig et hold med piger fra 8-13-års-alderen og et andet hold på 14-17-års-alderen. På disse hold kan pigerne komme med gode ideer til, hvad der skal ske. Der er ikke nogen tilmeldingsfrist, så man kan tilmelde sig når som helst. Tilmeldingen sker til Randa på tlf. 2815 9773.
Hver spejderhold mødes ugentligt, og der er mulighed for arrangementer både i og uden for Danmark. Randa vil ligeledes arrangere aktiviteter med drengespejdergruppen, hvor drenge og piger arbejder sammen.
Forældrene vil blive inviteret til et møde, hvor de kan høre mere om, hvad pigerne laver.