Nogle ægteskaber ender desværre med en separation eller skilsmisse. Der vil være mange overvejelser, som man skal gøre sig nogle overvejelser, inden man bliver skilt. Hvor går I hen, hvis I vil blive skilt/separeret, og hvilke rettigheder har I?
Tema: Familiens hverdagsjura
Separations- og skilsmissesager begynder i Statsforvaltningen. I folderen “Når vi skal skilles” kan I læse nærmere. Man skal under alle omstændigheder sende en ansøgning til Statsforvaltningen, uanset om det er den ene af ægtefællerne eller dem begge, der vil skilles. Mange separations- og skilsmissesager afsluttes i Statsforvaltningen.
Er ægtefællerne ikke enige, videresendes sagen til retten, ægteskabslovens (bliver kaldt ÆL) § 37, stk. 1, som herefter vil behandle sagen. Dette sker inden fire uger efter, at en af ægtefællerne sender en anmodning om at indbringe sagen ved retten, se ÆL § 37, stk. 2. Statsforvaltningen er forpligtet til at indbringe sagen til retten, se ÆL § 43, stk. 3.
Separation og skilsmisse
Er man enige om skilsmisse, kan det ske uden separation. Ellers er man under separationsperioden i op til 6 måneder. Se artiklen om dette her på portalen
Ægtefællebidrag
Samlevende og ikke-samlevende ægtefæller har en forsørgelsespligt over for hinanden efter retsvirkningslovens §§ 2-6. Men denne gensidighedsforsørgelsespligt ophører ved separation eller skilsmisse. I stedet påhviler det den ene af ægtefællerne at betale den anden ægtefælle bidrag i form af underhold, se ÆL § 49.
Ægtefællerne aftaler bidragets størrelse og varigheden af bidraget. Statsforvaltningen kan i denne sammenhæng bestemme bidragets størrelse, se ÆL § 42,
Har bidragsmodtageren haft fuldtidsarbejde, mens han/hun var gift med bidragsgiveren, kan han/hun ikke modtage bidrag. Varigheden af en ægtefælles betaling af bidragspligten vil normalt kun være på op til 10 år.
Bidraget bortfalder, hvis en af ægtefællerne dør, eller hvis bidragsmodtageren indgår i et nyt ægteskab, se ÆL § 51. Men det falder ikke bort, hvis bidragsmodtageren vælger at være i et fast samlivsforhold.
Folderen ”Når vi skal skilles” fortæller mere om ægtefællebidrag.
Hvem får lejligheden?
Statsforvaltningen afgør, hvem af ægtefællerne der mest har behov for at blive boende i boligen efter samlivets ophør. Dette vurderes ud fra, om en af ægtefællerne ikke har råd til bo andre steder, eller at vedkommende har børnene boende hos sig.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.