To aktive og velformulerede gymnasiepiger fra Palæstina besøgte i sommer Aarhus og Gellerup. De to unge kvinder, Asar Jaradat og Sama Abu-Fares, kom som repræsentanter for Ungdomsbyrådet i Ramallah. De mødtes med Børn- og Ungebyrådet i Aarhus, besøgte flere institutioner og foreninger, og de blev vist rundt på rådhuset af Rabih Azad-Ahmad.
Besøget var et led i det spirende samarbejde mellem Aarhus og Ramallah indenfor kultur, uddannelse og ungdoms-fritidsliv. Dette udvikler sig stadig med aftaler om udveksling og samarbejde mellem partnere i de to byer. 
De to unge kvinder fra Ramallah besøgte flere gange Gellerup, hvor de blev varmt modtaget. Som tak for dette har Asar Jaradat skrevet til Gellerup.nu, om duften af Palæstina – oplevet i Gellerup.
Det føltes hjemligt
Mens jeg gik gennem Gellerups stier, var jeg usikker på, om den fornemmelse, der overvældede mig, var et uskyldigt sammentræf (tilfældighed), eller det var en autentisk følelse – men det føltes hjemligt – et lille Palæstina – langt væk fra Palæstina.
Broderierne på min bedstemors kjole var ”malet” i ansigterne på unge palæstinensiske kvinder(piger) som aldrig havde været hjemme i Palæstina.
Jeg så længslen gemt i de ældres rynker og begærligheden i de unges øjne efter at se deres hjemlands skønhed, som de så ofte har hørt beskrevet af de ældre generationer.

Duften af Palæstina strømmede ud fra alle hjørner. Folk, som aldrig havde mistet tilhørsforholdet til deres hjemland, bar billedet af Al-Kofyed i deres hjerter. Deres stolthed og integritet lyste ud af dem og fik smilet frem i mig.

Det at se hvordan folk i Gellerup lever, har overbevist mig om at den palæstinensiske identitet aldrig vil gå tabt. At se børn danse Dabkah, se unge ivrigt og passionerede tale om og diskutere, hvad deres bedsteforældre har fortalt dem – alt det gav mig ro i sjælen.

Maden, traditionerne, sproget – et lille Palæstina knyttet sammen af kærlighedens tråde. Jeg kunne se Haifa og Jaffa i de små drenges mørke øjne.

Jeg genkendte Em-Al-Fahme i de unge pigers mørke glød. Deres optræden og væremåde var helt igennem palæstinensisk, og Shimmery var en del af de unge mænds sjæl.

Folk var meget gæstfrie, og det var som at være hjemme.

Palæstinenserne i Gellerup har aldrig mistet den kærlighed, de sætter højest – de har aldrig mistet Palæstina.