Forår er en god årstid for hovedrengøring. I Gellerupparken og Toveshøj tager de unge ansvar, og bevæbnet med poser og handsker går de rundt på stier og grønne arealer for at fjerne det skidt, som "andre" er kommet til at tabe!
Det sker nu på søndag 27. april kl. 11-14, og foreningen "Rent Ansvar" opfordrer alle til at møde op kl. 11 ved Tousgårdsladen.

Alle får udleveret handsker, poser – og når alt affaldet er ryddet væk, afsluttes dagen med slik og hygge foran Laden. Og vi gætter på, at slikpapiret puttes i affaldsposerne.

Oprydningsdagen er arrangeret af foreningen Rent Ansvar i samarbejde med afdelingsbestyrelserne i Gellerup og Toveshøj og Gellerup Fællesråd – samt Aarhus Kommunes Lommeprojektet i HotSpot.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Så kan du følge med i, hvad der sker i Gellerup.

Tak! Du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.