125 højskoleelever fra Silkeborg var tirsdag sat på en vanskelig opgave midt i Gellerup. De blev sendt ud med eet spørgsmål, som skulle besvares:
"Hvad er danskhed?"
I en dansk kolonihave med hvide stakitter, kartofler og dannebrogsflag kunne de muligvis have fundet svaret – bortset fra, at også mange kolonihaver i dag befolkes mere mangfoldigt end for år tilbage. Indvandrerne køber jo også haver og får kaffe med æblekage i træets skygge.
I Gellerup må det være sværere at finde svaret, da etniske danskere er i mindretal her, og da mange indvandrere har boet her så mange år, at heller ikke de altid ved, om de er mest danske eller arabere/somaliere/tyrkere osv. Der er naturligvis meget dansk identitet i Gellerup, men den udsættes ganske naturligt for det etniske mix. Tilsvarende har mange indvandrere i Gellerup taget vestlige værdier til sig, eksempelvis ytringsfrihed, ikke-autoritære omgangsformer på arbejdspladsen og meget mere.
På de boligsociale medarbejderes daglige gåtur i Gellerup stødte vi ind i fire af de unge højskoleelever, midt på stien mellem Dortesvejs nyttehaver, fyldt med en etnisk overflod af spinat, sølvbeder, squash og bønner.
De unge sagde da også til os, at det ikke var selve svaret, de var ude efter, for i tråd med god (dansk!) højskoleånd er diskussionen vigtigere end svaret. Så de fik en dialog i gang med os om, hvordan vi i Gellerup ser på danske "kendetegn", hvis de da er fremherskende i et område med ca. 85 nationaliteter. Etniske danskere er dog den næststørste befolkningsgruppe.
Frikadeller med humus
Vi havde heller ikke et endegyldigt svar, vi kunne give til de unge, men nævnte, at i et mangfoldigt område er det ikke vigtigt at tale om danskhed frem for andre etniciteter, men at vi lærer af hinandens kulturer.
Vi talte om, at integration ikke handler om, at indvandrere skal lære at blive danske, for så hedder det i stedet assimilation: frikadeller og stegt flæsk med persillesovs, som danskhed ofte bliver kogt ned til i debatten. Integration er snarere at tage det bedste fra hinandens kulturer, at blande frikadellerne med både tzatziki og humus, og at bruge hinandens styrker. Eksempelvis har vi etniske danskere stadig meget at lære af arabernes omsorg for deres naboer.
Når man rejser langt væk i lang tid, mister man en del af sin gamle identitet og får elementer til en ny. Men rejser man hjem igen, er det langtfra sikkert, at man får sin "danskhed" eller "tyrkiskhed" tilbage.
Til gengæld har man sin mangfoldighed.
Efter den snak sagde de fire højskoleelever tak for diskussionen og genoptog søgningen efter danskhed – og efter nogle, der havde lyst til at diskutere det.
Læs også denne artikel i Politiken om identitet