Mange har stadig ikke fået tilmeldt sig digital post på borger.dk, og derfor vil medarbejdere fra Gellerup Bibliotek og bydelsmødrene besøge alle familier i Gellerupparken og Toveshøj. Det foregår 1., 2. og 3. oktober.

De vil fortælle om, at alle vil få en digital postkasse 1. november. Hvis du er 15 år eller over, sker al kontakt med det offentlige via Digital Post på www.borger.dk fra den 1. november.

Kommunens Borgerservice har 6. oktober to medarbejdere og en ladcykel i City Vest til at gøre opmærksom på digital post.

Du kan blive fritaget, hvis du ikke kan benytte Digital Post, men du skal gøre det nu.

Kom og få hjælp!

Den 7. oktober kan du få hjælp i Gellerupsekretariatets lokale overfor biblioteket til:

  • NemID
  • Tilmelding til Digital Post
  • Fritagelse fra Digital Post

Bor du i Toveshøj?

Bor du i Toveshøj, har du en ekstra mulighed i oktober måned. Beboerrådgiver Maryam Fereidanian – som har kontor i Tousgårdsladen – kan rådgive om digital post, også om, hvordan du søger om fritagelse.