Gellerup.nu har en poet i skriveteamet af frivillige. Sean Ryan Peter Bjerremand har udgivet en e-bog med korte tekststykker, som giver stof til eftertanke.

På stierne i Gellerup kan beboerne ofte se en mand med hat eller kasket, og hans store blå øjne tager farve af himlens farvespil. Blåt i blåt. Det er Sean Ryan Peter Bjerremand, som samler inspiration til sine digte og artikler, når han færdes i området, hvor han bor.

Gellerup.nu har talt med Sean i anledning af den nye digtsamling. Den spirende poet læser højt af et digt, som jeg har bedt ham om at finde frem i anledning af interviewet. En stille melodi i stemmen understreger digtets tema om at sætte ord på drømme.

En by i sig selv
Sean var som teenager med i en tegnegruppe, hvor billeder beskriver drømme. Ubevidst starter det en proces, hvor Sean i en alder af 25 også udtrykker sine drømme i ord.

Gellerup er for Sean en lille by, og når han kommer hjem fra sit arbejde i Bilka, sætter han sig i sin chesterfield stol og slapper af, mens tankerne kredser til lyden af musik, hvilket ofte sætter ord i gang. Et nyt digt er på vej.

I sit digt ”Hej eller farvel” fortæller Sean, at han står ved kælkebakken i Gellerup og tænker på, hvordan vi som mennesker kommer hinanden ved eller det modsatte. Ofte tager Sean kontakt til andre og hilser på, hvilket giver ham glæde, fordi han på den måde føler, at han bygger bro mellem kulturer.

Det er for Sean væsentligt at give udtryk for, at danskerne som befolkning er nødt til at åbne op for andre kulturer, fordi vi lever i et multikulturelt samfund, hvor hr. og fru Jensen også møder hr. og fru Muhammed.

”Hej eller farvel” symboliserer for Sean, at alle har et ansvar for at gøre omgivelserne så gode som muligt. Sean er selv født på Toveshøj for 37 år siden, og han mærker forandringen i Gellerup som et farvel til noget gammelt og et hej til noget nyt.

E-bog
www.saxo.com henviser til digtsamlingen ”Yeah ! Yeah ! Yeah !”. E-bog til kr. 49
”Hej eller farvel?”
Hver morgen står han op kikker ud af vinduet laver kaffe og hilser på dagen

Blokkene i Gellerup står som hvide sejl over højene
mens han siger ”hold nu mund” til sin clockalarm.

Kikker sig i spejlet synes han ser godt ud og er tilfreds
og denne morgen vil han gå en tur.

Han ser skovens træer og tænker på fraser der er blevet gentaget i årtier
fraser der bunder i folks uvidenhed og frygt for at være til.

Men mindes barndommen på kælkebakken
tager et billede og begejstres over en and i søen.

Står i bakkerne og hører de stjålne scootere brumme klokken 4
frygter lidt hvem det er der gemmer sig i natten
og undrer sig over de flotte træer og den flotte himmel
modsat støjen fra urolige motorer.

Han går videre og står med ansigtet mod blokkene
vinker mod facaderne der gemmer på vold og krigstraumer og frygt

Tænker lidt over, at livet er andet end facader.

Spørger sig selv hvorfor så mange siger ”farvel”, når de drømmer om

At se øjnene bag facaderne
drømmer om at se livet bag den gravide mave.

Drømmer om at nogen vil sige ”hej” og tage dem under armen og sige ”kom, lad os gå en tur!”
Hvem er de egentlig? Hvis de ikke tør være uden facader.

For hvem er vi egentlig under masken?

Hvem er vi, når vi lægger os til at sove?

Der er ikke så stor forskel på en dansker og en araber under tøjet
og alle møder vi den samme sol og ser den samme blå himmel
hvor end vi kommer fra.

Spørgsmålet er, hvorvidt vi siger ”hej” eller ”farvel”
til det uærlige
til løgnen
til drømmene
og til sandhederne.
                                                                                             

Sean Ryan Bjerremand, 2014