Afdelingsbestyrelsen i Toveshøj indførte torsdag en helt ny tradition i Laden: Julehygge med fælles spisning af juleplatte, som var bestilt fra den nye cafe ”Verdenscafeen”, som er ny socialøkonomisk virksomhed i Laden.

Der var 25 tilmeldte, som havde en livlig snak, og der blev sunget ved det lange bord, som afdelingsbestyrelsen havde dækket op i cafestuen.

Menuen bød på sild, æg med rejer, kold kartoffelsalat og roastbeef, og måltidet sluttede med ost og frugt.

Afdelingsbestyrelsen kan konstatere, at festen gik så godt, at vi gentager julehyggen næste år. Vi overvejer endda, om vi om nogle måneder vil invitere til et lille eftermiddags-kagebord, hvor der vil være en mulighed for at komme med flere gode ideer og ønsker til bestyrelsen om fremtidlige aktiviteter på Toveshøj.