Det har endnu engang været en stille weekend i Gellerup/Toveshøj. Der har blot været tre hændelser, hvor politiet har løst to af dem.
Fredag formiddag, den 5. december, konfiskerede politiet en ulovlig knallert. Knallerten har været tunet til at køre hurtigere end tilladt, og indenfor de sidste to år er føreren blevet stoppet to gange på samme knallert. Dette var tredje gang, og knallerten blev altså konfiskeret.
Senere fredag standsede politiet en bil, da der var monteret nummerplader, der ikke tilhørte bilen. Derudover blev der fundet to små poser i bilen. Det viste sig, at de to poser indeholdte kokain, og føreren af bilen er nu blevet sigtet for både de stjålne nummerplader og besiddelse af kokain.
Natten til søndag fik politiet en anmeldelse om et indbrud i en stuelejlighed på Bentesvej. Der var stjålet en MacBook Pro og nogle højtalere. Indbruddet skete mellem den 5. december 16:30 og 6. december klokken 02:45. Hvis nogle har set eller hørt noget, bedes I kontakte politiet på 114.