Kom så, drenge!

Indvandrerpiger er flittige – indvandrerdrenge er skoletrætte. 
Dette er ikke bare en myte, men understøttes i nye tal fra Undervisningsministeriet. Her har man målt på, hvor mange af en ungdomsårgang i 2013, der ventes at tage en ungdomsuddannelse.
Målet er, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Mens pigerne allerede opfylder dette mål, er drengene kun oppe på 91 procent. Og her tynger indvandrerdrengene nedad i statistikken: kun 81 procent af disse unge mænd ventes at gå på gymnasium eller en anden ungdomsuddannelse.
Hvorfor halter de bagefter, har Jyllands-Posten spurgt i en artikel. Avisen har talt med flere eksperter, og de giver ikke et klart svar, men peger dog på, at en del drenge ikke har det godt med Folkeskolen.
De laveste karakterer
Drenge af ikke-vestlig oprindelse får samtidig de laveste karakterer i skolen. Dårligere end pigerne og dårligere end elever fra alle andre områder. Drenge af somalisk, tyrkisk og libanesisk oprindelse ligger lavest, mens børn med oprindelse i Vietnam, Danmark, Sri Lanka og Iran ligger højest.
Praktiske fag er gledet ud af Folkeskolen, så den er blevet "akademiseret" – og den tendens tiltaler mere piger end drenge. Professor på Aarhus Universitet, Per Fibæk Laursen, taler ligefrem om en "feminiseret skole":
"En teori er, at skolen er feminiseret, altså at de kompetencer, der belønnes, er at sidde stille osv., mens drenge, som ikke kan sidde stille, har det sværere. Men vi ved ikke præcist, hvad der er på spil," forklarer Per Fibæk Laursen, som vurderer, at man vil få flere drenge til at tage en uddannelse, hvis der kommer flere praktiske opgaver i skolen.
Tilsvarende siger forskningschef på professionshøjskolen VIA,Andreas Rasch-Christensen, at uddannelsessystemet generelt er blevet akademiseret, og at det generelt appellerer til flere piger end drenge.
Lettere sagt end gjort
"Hvis flere drenge skal med, er det nødvendigt at ændre undervisningen, så eleverne bl.a. skal producere noget og være innovative. Men det er lettere sagt end gjort, for de lærere, som skal stå for den undervisning, er jo selv uddannet i en akademiseret og feminiseret skole," siger Andreas Rasch-Christensen.
Måske vil folkeskolereformen hjælpe? Det håber undervisningsminister Christine Antorini. Det handler bl.a. om, at der er sat tid af til bevægelse og fysisk aktivitet i løbet af hver skoledag.
"Det er ikke tænkt som tiltag specielt for drengene, men det kan ende med, at de får størst gavn af det," siger hun til Jyllands-Posten.
Problem i gymnasiet
Det er helt nødvendigt, at drenge motiveres mere til at klare sig godt i skolen. For også de drenge, der starter i gymnasiet, har det sværere end pigerne. I følge tænketanken DEA har drenge og piger det samme karaktergennemsnit, når de starter i gymnasiet, men til studentereksamen får pigerne højere karakterer.