Indvandrerne bor tæt i Brabrand

8220 er et af de danske postnumre, hvor etniske danskere er ved at være i mindretal. Indvandrere og deres efterkommere fylder meget i områder som Vollsmose, Brøndby og Gellerup – i modsætning til eksempel Langeland, hvor der næsten ikke bor ikke-etnisk danske borgere.
I Brabrand er 46 procent af borgerne enten indvandrere eller efterkommere. I Danmarks Statistiks definition er en efterkommer en en person, som er født i Danmark, hvor ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark.
Der bor i alt 21.057 personer i postnummer 8220. 6002 af dem er indvandrere/flygtninge, 3631 er efterkommere. 11.364 er etnisk danskere, fortæller Danmarks Statistik.
I den modsatte ende af skalaen ligger en kommune som Langeland, hvor 99 procent er etnisk danskere.
Så vil nogle spørge: er det overhovedet et problem, at der bor så mange ikke-etnisk danske i visse postnumre? Og er det ikke kedeligt at bo på Langeland, hvor 99 af 100 er danskere?
Folk finder sammen
Ugebrevet A4 kommer i en artikel ind på risikoen ved koncentration af indvandrere i bestemte postnumre. Det nævnes, at mange søger til områder, hvor der i forvejen bor folk af deres egen etnicitet, og det er i øvrigt her, der er almene boliger, som er til at få fat i. 
De venter længere tid end danskere med at købe egen lejlighed eller hus, og da mange står uden for arbejdsmarkedet, har de heller ikke så ofte råd til at flytte væk fra de almene boliger. De, der flytter væk, er ofte dem, der har arbejde og har råd til at købe noget selv. Det betyder, at et område som Gellerup beboes af fattige mennesker uden for arbejdsmarkedet – og dette er en større udfordring, end at de er indvandrere.
Hvordan med Gellerup?
I Gellerup handler helhedsplanen om at gøre bydelen så attraktiv, at ressourcestærke borgere får lyst til at flytte dertil. Det skal ske ved nye tilbud, nye arbejdspladser, renoverede lejligheder og et udbud af ejerboliger.
Fem blokke skal rives ned og give plads til arbejdspladser og til ungdomsboliger. Samlet set skal den fysiske og den boligsociale helhedsplan gøre op med et dårligt image og skabe en mere ligelig beboersammensætning, hvor flere folk er i arbejde. 
Projektchef Ole Bech Jensen, Brabrand Boligforening, siger til Ugebrevet A4:
"Det er svært for sygeplejersken og politibetjenten at finde en god bolig nær centrum. Der er et enormt pres på lejeboligerne, og huslejen stiger. Men i Brabrand vil de kunne finde en god bolig til en fornuftig pris. Vi tror på, at når de har grupper først rykker, kan vi bryde mønstret, så der bliver mere trygt," mener Ole Bech Jensen.