Den integrerede Klub holdt i samarbejde med Det gule Hus’ Venner og Get2Ed et informationsmøde om SU-regler og nye love, der omhandler nye ting og de nye reformer om uddannelse for unge mennesker.
Vi gjorde det for at få mere viden om vores unges fremtid og deres muligheder for uddannelse her i Danmark.
Vi er glade for, at vi var så mange, der mødte op til dette informationsmøde, vi var 22 personer fra de 2 foreninger, der kunne komme.
Vi havde en god dialog, og Ahmed El-Ahmed fra Get2Ed svarede på de spørgsmål, folk havde om deres børns fremtid, og en af de fremmødte, Yousef Kayed, takkede Ahmed El-Ahmed for den hjælp han har givet sønnen Mohammed Kayed med at finde en virksomhed, som manglede lærlinge ind for tømrerfaget.
Spørgsmål til deltagere
Efter oplægget spurgte vi nogle af det fremmødte om, hvordan aftenen var gået
Hvad har du fået ude af dagens møde?
Yousef Kayed: Som forælder har jeg fået rigtig meget ud af dagen. Nu ved jeg mere om de nye regler og hvordan jeg kan hjælpe mine børn videre i livet.
Hvad er forskellen mellem dette arrangement og andre, som bliver holdt i skolen eller andre institutioner?
Chadi Kayed: Forskellen er, at jeg kunne stille så mange spørgsmål jeg ville, og jeg synes, at man får mere ud af at være få til sådan et møde end at være mange mennesker, for så har man ikke meget tid til at spørge. Forskellen er også, at Ahmad talte arabisk, og som forældre kunne man forstå alt hvad der blev sagt.
Godt for vore forældre
Vil du støtte op om sådan nogle møder?
Mohammed Hassan: Selvfølgelig! Det er godt for vores forældre, at de lærer de nye regler og love at kende.
Hvilke nye informationer har du som forældre fået fra dagens møde, og hvordan kan du bruge den i fremtiden?
Maher Marrouf: Jeg har fået ting at vide, som jeg ikke kendt noget til før nu om de nye regler og love om SU og uddannelse, og så har jeg fået nogle papir med, som jeg kan vise min søn og kone der hjemme, så han kan vælge rigtigt.
Hvordan har mødet gavnet dig?
Ahmed Obeide: Mødet har virkeligt gavnet mig, da jeg som forælder har fået nye ting at vide om mine børns fremtid, og hvordan jeg som forælder kan hjælpe mine børn videre i livet og give dem de rigtige oplysninger.