Fra politiets døgnrapport for onsdag:
Kl. 9.00 fik vi en anmeldelse vedrørende et tyveri fra A-toget, hvor man havde forberedt et arrangement, og i den forbindelse lånt en del musikudstyr fra Tovshøjskolen.
Man skønner, at værdien af dette udstyr løber op i 50.000 kr. Som om dette tyveri ikke var nok, valgte gerningsmændene også at tømme en pulverslukker i lokalet.
Kl. 15.15 fik vi en anmeldelse om, at fem drenge på 14 og 15 år havde forsøgt røveri, udøvet vold og frihedsberøvelse mod tre drenge på 11 og 12 år i City Vest. De havde i den forbindelse udøvet vold og frihedsberøvelse mod drengene.
Lokalpolitiet kender gerningsmændene og vil sammen med Familiecenter Vest foretage afhøringer og sigtelse af dem.