Århusianerne tog en dyb indånding mandag aften, da man mindedes terrorofrene og de danske værdier om demokrati og mangfoldighed.

Klokken 17.55 kom Deres udsendte til en Rådhusplads, som var fyldt til randen. Nogle havde fakler med, nogle få forsøgte at komme længere frem og finde en bedre plads.

Hvad med sikkerhed? Måske kunne man tro, at der ville være masser af skarpt bevæbnede betjente til stede. Jeg så to betjente, som stod i yderkanten af Rådhuspladsen og endda havde overskud til at joke med antallet af deltagere:

"Jamen, vi har en tæller her på skuldrene. Den går ned til politistationen, og så får vi det eksakte antal deltagere på den måde," sagde den smilende betjent. Flere var på dette tidspunkt henne og takke politiet for deres indsats de forløbe dage.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) bød velkommen og takkede deltagerne for at være mødt op. Man kunne ikke fra hvor jeg stod se talerne, blot fornemme hvor de stod via kameraer fra tv-stationerne, der filmede tæt på midten af Rådhuspladsen. Han redegjorde for aftenens program – tre korte taler af forsvarsminister Nicolai Wammen (S), borgmesteren selv og Rådmand for Børn og Unge Bünyamin Simsek (V).

Et minuts stilhed

Der blev først afholdt et officielt minuts stilhed. Dette minut var enten "meget langt" eller også var det simpelthen alvoren der fik det til at virke sådan. Der var stort set meget stille, nogle stod med tårer i øjnene, og en enkelt tilhører i den absolutte yderkant af Rådhuspladsen blev genstand for mange "blikke" ved højlydt at stå og snakke om et sportshold i nedrykningsfare.

De tre talere havde tydeligvist lagt den politiske dagsorden til side. Simsek sagde det ordret:"Denne aften drejer sig ikke om politisk uenighed."

Terrorangrebene blev beskrevet som et angreb ikke blot på synagogen i Krystalgade, men som et angreb på os alle. Et angreb på vores ytringsfrihed, et angreb på at mene, sige og tegne hvad man vil. Det er i orden at sørge og være rystede, men aftenen skulle også bruges til at tænke fremad og vise verden, at vi står sammen og ikke vil give køb på det fundament, som demokratiet og vores land bygger på efter århundreder af hårdt arbejde. Der var meget stille, og talerne havde et roligt toneleje og tydeligt forsøgte at være i øjenhøjde med de fremmødte.

Aftenen blev afsluttet med, at "Kringsatt av fiender" blev sunget. Nogle – heriblandt jeg selv – forsøgte at huske teksten og synge med efter bedste evne, nogle havde et hæfte med teksten trykt, og andre fandt teksten på deres mobiltelefon.

Ved 18.30-tiden var det slut, og Bünyamin Simsek takkede de fremmødte for at være kommet. En meget rolig aften i fredens og demokratiets tegn var nu slut, og århusianerne begav sig ud i aftenmørket.