Præsten fra Gellerup Kirke, Karen Huus, er særdeles enig med resten af Danmarks befolkning, det er nemlig dybt tragisk og forkasteligt, hvad de seneste hændelser med skuddrab i København har medført.

Blandt andet mener Karen Huus, at vi her i lokalområdet burde vi holde sammen. Vi kender alle sammen til, at der er nogle mennesker, der bliver inspireret til at gøre noget forkert, men hun ved som troende kristen, at gode muslimer ikke gør sådan noget.
Grunden til det er, at hun som person kender de gode muslimer her i området. Lige så vel som de mennesker, der gør noget grimt i kristendommens navn, vil hun også sige at det er helt uforståeligt hvad det her går ud på.

”Her i området lever vi tæt sammen, det er nemlig hyggeligt at mødes, og det er også rigtig vigtigt, at man lærer hinanden at kende og er tolerant, hvad angår vores religiøse forskelligheder såvel som vores etniske,” siger Karen Huus.

Vi kan tale om religioner
”Vi kan også snakke om de forskellige ting i vores religioner og tro. Det kan være med til, at vi kan komme over de misforståelser der bliver skabt, mener Karen Huus. Så begynder vi at tænke på, at det ikke er gode muslimer, der laver den slags. Det er vigtigt at vi står sammen, også med jøderne,” siger Karen Huus og fortsætter:

”Vi er tre gamle religioner, som hver har en stor effekt og betydning i vores land, det er selvfølgelig også vigtigt, at vi står sammen.”

Karen Huus tænker, at vi allesammen har et ansvar for de mennesker, der ikke kender andre religioner end deres egen.