Gellerup.nu’s borgerjournalist Jytte Lund Larsen er lektor på VUC/HF Nordjylland, og i kraft af det er hun ved at skrive en bog til faget dansk. Heri optræder et afsnit med Rabih Azad-Ahmad, der som ung selv slogedes med de svære danske sætninger. Vi har fået lov at bringe afsnittet:
Som kulturrådmand forbereder Rabih Azad-Ahmad, at Aarhus skal være kulturhovedstad i 2017. Han kom som 13-årig til et asylcenter i Danmark fra Palæstina og vidste ikke, om han skulle tilbage.
På sit kontor på Aarhus Rådhus fortæller Rabih, hvor svært det var at lære det danske sprog. De store brune øjne lyser, da han fortæller om sin beslutning om at lære det danske sprog. Men der var udfordringer, for der er langt fra arabisk til dansk. 
Vejen ind i uddannelsessystemet
Rabih gik i modtageklasse, og han ville i en dansk klasse, men han kunne ikke sproget. Alligevel tog Rabihs mor ham med til Åby Skole, hvor han fik lov til at være i en prøveperiode. Rabihs første stil var på seks sider, og de var helt røde, men klasselæreren læste stilen højt, hvilket Rabih oplevede som motivation. Matematik og engelsk var også udfordrende.
Og fordi Rabih gjorde fremskridt, fik han lov til at blive. 10. klasse tog han på Nørgaards Højskole i Bjerringbro, og det var hårdt arbejde med matematik, dansk og engelsk. Største udfordring var tysk, som Rabih ikke havde stiftet bekendtskab med. Men da forstanderen ønskede ham tillykke med det flotte resultat på 9 på den gamle karakterskala, var vejen til HF på Langkær Gymnasium sikret.
Da Rabih og sin HF-eksamen overvejede han at studere medicin, statskundskab og at blive ingeniør, men det endte med, at han studerede jura, for han kunne godt lide at undersøge en sag.
Vejen til integration
I familien er Rabih den eneste, der har en videregående uddannelse, og han tænker tilbage på, at han er født i flygtningelejr i Libanon, og at der gik 13 år, inden han kom til Danmark med sin mor og mindet om sine to dræbte brødre. Han er glad for, at han blev i Danmark, for her har han fundet sin vej med at hjælpe andre til at forstå, hvor vigtigt det er, at man lærer dansk, når man skal have en uddannelse og integrere sig i et samfund.
Man skal have kendskab til systemet, spilleregler og værdier og kulturen, hvis man vil finde sig til rette. Han var 1996 med til at stifte Multikulturel Forening, og han hjælper stadig andre med at forstå, når han lærer andre om, hvordan man begår sig i et fællesskab.
2013 blev Rabih valgt som årets rollemodel på Langkær Gymnasium. Han siger, at det betaler sig at være målfast, tro på sig selv og få de rigtige kompetencer, så man kan få en god uddannelse. Vilje og vedholdenhed er vejen ind på arbejdsmarkedet.
Rabih er medlem af Det radikale Venstre (B) og er med til at sikre Kulturhovedstad 2017. Ligeledes er Rabih med til at bygge Dokk1, som er et prestigefyldt medie- og biblioteksprojekt til 2,1 milliarder kroner.