Der vil i sommerperioden og langt ind i efteråret være store trafikale ændringer mange steder i Gellerupparken og Toveshøj. Nye veje skal åbnes, andre skal lægges sammen eller flyttes.

Vejarbejdet kommer til at berøre centrale færdselsårer som Gudrunsvej, Tinesvej og Edwin Rahrs Vej, som alle vil blive spærret af i perioder. Der skal etableres et helt nyt lyskryds på Edwin Rahrs Vej, som også vil blive slanket fra to spor i hver retning til ét. Samtidig sænkes hastigheden på vejen fra 60 til 50 km/t og vejen bliver gjort klar til den kommende Letbane.
Lottesvejlinjen (billedet) forventes færdigbygget i oktober.

Du kan læse meget mere om de mange vejprojekter og hvornår de forskellige veje bliver lukket ved at klikke her